Troels’ Blog

Jeg har godt nok været væk længe – alt alt for længe hvis du spørger mig! Det gør du sikkert ikke, men jeg snakker bare videre alligevel!!

Der er sket meget det sidste stykke tid – vi har fået en ny regering (og det går jo fantastisk (dårligt)), vi har krise i hele verden, det er vinter og møgkoldt, jeg har smadret min telefon og jeg gennemførte mit nyeste computerspil på under 14 timer!

Udover alle disse dårligdomme, så er der naturligvis også en masse lyspunkter. Jeg har undskyldt mig selv med, at jeg simpelthen ikke har haft tid til noget som helst, fordi jeg har gået til eksamen konstant siden 2009. Nu er der endelig lys for enden af tunnellen. i år skulle jeg meget gerne blive bachelor på ha.alm, noget jeg ser utroligt meget frem til – det betyder at der kun er to fag og en opgave der “lige” skal skrives, så er jeg klar til min kandidat – det bliver spændende og noget jeg ser frem til!!

I 2011 fik jeg også rejst lidt rund, ikke meget, men lidt – jobbet førte mig til Paris en masse gange – det er temmelig dyrt og fixed price overalt, men Effieltårnet er nu ganske pænt at kigge på!! Imponerende! Hong Kong fik jeg også æren af, meget interessant sted – helt klart et besøg værd igen! 2011 bød også på et farvel til facebook og et goddag til twitter – det har godt nok sparet mig for mange timers steneri og efter de første abstinenser havde lagt sig, så blev jeg faktisk helt glad for ikke at være der – kommer jeg tilbage igen, måske, men so far har jeg været væk næsten et år – så ved I det!!

Jeg bilder også mig selv ind, at jeg kan begynde at brokke mig over alle de ting som irriterer mig her i 2012, der er jo mange, men ideen med bloggen var jo bl.a. at jeg skulle have afløb for mine frustrationer – så jeg ikke irriterer mine nærmeste med uanede mængder brok.

Jeg har ved selvsyn lært at folk stadig ikke holder til højre på motorvejen, at valgkampe stadig er fyldt med løfter man alligevel ikke behøver at holde, at den globale opvarmning altid går uden om Danmark når det er vinter (det var trods alt ikke engang i top 10 over varme vintre i år), at fodboldtossen efter 4 års had, lige pludselig fik befolkningen i ryggen og at danskerne stadig går op i, hvor pænt klædte vores repræsentanter er til vigtige møder!

Der har været tusind ting at more sig over i 2011 – sikkert ligeså mange hvor jeg tænkt ‘omfg’, men jeg prøver – jeg prøver virkelig at vende stærkt tilbage i år … nu skal det være!!

Målet må være at forsøge at krydre dagligdagen og bloggen, med nogle af de mærkelige ting jeg støder på rundt omkring – så forsinket godt nytår og God shave the Queen!

Fra den 7.-18. december 2009, var København vært for UN Climate Change Conference, bedre kendt som COP15. Alle verdens ledere skulle en tur forbi København og i samlet flok ville de komme frem til en aftale, som ville være en del af nøglen til løsningen af verdens klimaproblemer. Desværre fik skeptikerne ret, de høje herre formåede ikke at blive enige, og tilbage stod en svigtet verden med et “nytteløst” topmøde, hvor toplederne tydeligt fik vist, at de ikke evner at arbejde sammen (eller tænke på andre end dem selv).

Hvis nogen så kan huske tilbage til december 2009, så var det en forholdsvis kold måned! Faktisk var det 0.8 grader koldere end normalt ifølge dmi.dk. Vi kan nok alle blive enige om, at det har været i noget koldere end det plejer i lille Danmark. Det har ikke bare været koldt, det har været bidende koldt for at sige det ligeud. Januar måned er ligesom sin forgænger, heller ikke en varm en af slagsen. Hos de kære metrologer kan man endvidere læse at det ikke er uden grund, at man går rundt og fryser lidt mere end normalt. Hvis Kong Vinter får sin vilje, bliver dette den koldeste januar måned i 23 år, hvilket får mig til at tænke på hvor den globale opvarmning, som jo var hele debatemnet i dette klimacirkus er blevet af?

Mens de fleste har haft travlt med at underkende resultaterne af topmødet i København, så har vejret vist sig at være anderledes resultatorienteret. Samtidig med at topmødet startede, satte kulden ind og sådan har det været lige siden. Nogle vil nok mene; ’at bare fordi vi har en lidt koldere vinter end normalt, er det ikke et tegn på forbedringer, og den globale opvarmning er stadig løs!’ Jeg har derimod naturen mistænkt for at gå sin vante gang. Belært af historien, ved man der har været perioder med ekstremt kolde vintre og mini-istider, mens der selvfølgelig også har været lune vintre, som det har været tilfældet de sidste par år. Og det er der jo egentlig ikke noget nyt i!? En ting er i hvert fald sikkert – Kong Vinter har i disse tider et fast greb om det meste af Europa, temperaturen er under frysepunktet og foråret synes længere væk end nogensinde. Hvordan forklarer man så den globale opvarmning med faldende temperaturer? Jeg er sikker på de ”kloge” hoveder har en masse finurlige og fine forklaringer, som kan være svært for os normale mennesker at forholde sig kritiske til (uden at skulle dømmes som CO2-kætter), selv er jeg bare naiv og tror på naturen går sin vante gang. Der har til alle tider været klimaforandringer og mon ikke de er kommet for at blive?

Det virkelige problem, som jeg ser det, er noget ganske andet. Jeg har til min store skræk observeret der er begyndt at komme is på Øresund. Jeg mindes dengang for 352 år siden, i 1658, hvor svenskerne gik over de frosne ’bælter’ og det endte med at Danmark måtte afstå Skåne (inklusive Bornholm), Halland, Blekinge, Bohuslän og Trondheims län til svensken. Hvad nu hvis broderfolket denne gang benytter sig af et tilfrosset Øresund til at give os det hele tilbage? Danmark vil i den grad mangle en person som Svend Poulsen Gønge, i folkemunde bedre kendt som ”Gøngehøvdingen”, som i trængte tider kæmpede indædt mod invasionsstyrken sammen med sine partisaner, bl.a. ved Kronborg. Det er helte som ham vi skal håbe vækkes til live, hvis dette skrækscenarie skal undgås!

Skåne tilbage til Danmark … skræmmende tanke alligevel!

Sidste år lavede jeg en liste med 10 geniale påfund, som vi danskere skulle blive bedre til. Hvis du ikke huske de 10 “bud”, så er det den første blog på denne side.

Nu husker jeg muligvis dårligt, men det føles ikke helt som om, de slog igennem. Det kan der være flere grunde til. Enten er der ikke er nok der har læst dem, eller også er det blevet læst, noteret men ikke efterlevet. Derfor overvejer jeg at tilpasse dem 2010 og poste dem igen. Utrolig uopfindsomt, men når vi nu er så elendige til at være venlige mod hinanden og se vores egne fejl, så er ideen måske slet ikke så dårlig?!!

Bortset fra det, så har jeg endelig juleferie! Ferie er måske så meget sagt, for var kun to dage (hvoraf den sidste er i dag), men efter næsten to måneders uafbrudt eksamenslæsning, er det nu endelig overstået. Det hele sluttede af med en 48 timers case i Organisations Analyse, hvor jeg under processen havde den luksus af at sove samlet omkring ni timer. Hvis man ydermere vælger at se bort fra afleverings panikken, så synes jeg det gik rigtig godt. Det skal lige nævnes at vi blev færdige klokken 11.58, og havde afleveringstidspunkt kl. 12.00!

Egentlig er det meget hyggeligt at gå i “skole” igen. Havde helt glemt hvor sjovt det kan være, hvor underligt det end lyder, at gå til forlæsninger og bruge sin hjerne lidt mere kreativt, end man er vant til. Det er godt nok lidt hårdt til tider, der er meget at se til, men det virker fornuftigt og jeg kan se formålet med det – så det er helt perfekt!

Det første halve år på CBS har også været begivenhedsrigt. Der er sket en masse sjove ting, har lært en masse spændende/sjove/skøre mennesker at kende og selve studiemiljøet, er noget jeg åbenbart har savnet, for føler mig “hjemme”. Fra tidligere tider, ved jeg hvor meget pris jeg satte på at komme hjem, ikke bruge min tid derude og bare klare det hele selv. Det er helt anderledes denne gang. Kan ikke huske at jeg nogensinde har brugt så mange timer ude på skolen, og underligt nok, når man putter energi i det man laver, så får man også resultater ud af det!! Det hjælper så også lidt, at kantinen er leveringsdygtige i alt, hvad man kan spise af søde sager…

Forude venter så en massegruppe forvirring. Den gamle gruppe er spredt for alle vinde og en ny venter – bliver spændende at se hvad fremtiden, og 2. semester, har at byde på!

Efter at have tilbragt det meste af min tid siden starten af november, med at læse til eksamen begynder jeg så småt at kunne se lyset for enden af tunnelen. Væk er november og decembers eksamener og der mangler bare to styks i uge 1, så er der tid til at slappe bare lidt af igen. Men, når man nu vælger at være bare lidt seriøst en gang imellem og bruger sin ”lille nytårsaften” på at sidde og læse ude på CBS, så når man også et tidspunkt hvor man simpelthen ikke kan mere og bare vil hjem. Det er her DSB, med hvad der dertil hører, kommer ind i billedet.

Da klokken er ca. 2000 beslutter jeg og dem jeg læser med, for at det er på tide at tage hjem. Fra Frederiksberg til Malmö er der vel omkring 50-55 minutters rejsetid, hvis alt går vel – men som så ofte før, så er i dag heller ikke dagen, hvor det offentlige fungerer. Allieret med mit dankort er jeg klar til at starte turen hjem mod Malmö. Planen er at købe en billet på metrostationen (Frederiksberg), nå toget kl. 2018 på Nørreport og være hjemme en lille time efter. Det er så her jeg stiller mig selv spørgsmålet – hvor naiv kan man være.

Allerede på metrostationen burde jeg have lugtet lunten. Automaten tager kun kontanter, og da jeg ikke lige render rundt med 100 kr. i kontanter, må jeg bruge mit klippekort. Metroen jeg skulle med kører heldigvis til lufthavnen, så i stedet for at stå af på Nørreport og tage toget derfra, kan jeg nå ud til lufthavnen, købe billet der og i god tid være klar til at tage turen over Øresund … Eller det var i hvert fald hvad jeg troede!

Da jeg ankommer til lufthavnen, stadig i god tid, sætter jeg med raske skridt kursen mod automaterne, finder en ledig en, efter en lille kamp med en fyldt bagagevogn, finder ’turen til Malmö’ knappen, trykker på den, indtaster hvor mange jeg er og så er jeg klar – eller det tror jeg da. Første gang jeg indsætter mit kort sker der ingenting. Anden gang går den i sort og tredje gang, der som regel er lykkens gang, får automaten til at gå i helt i udu. Dette tager i sagens natur ALT for lang tid og jeg kigger desperat rundt og får øje på en ”SJ-automat” kører mit kort igennem *BIIIP* prøv igen. Prøver igen *BIIIIP* og igen *BIIIIP* – prøver automaten ved siden af (nu har panikken bredt sig og tiden er gået) – kortet igennem, jubiii det virkede, station nr. 701 (Malmö C) en vuksen og betal… LANG LANG ventetid og da billetten endelig kommer, kl. 20.36 er tiden gået og da jeg kommer ned på perronen er alt jeg kan se baglygterne af toget mod Sverige.

Her er man alligevel ret ærgerlig over at misset sit tog med ½ minut, grundet defekte automater. MEN, der er jo kun 20 minutter til det næste tog går, det står der jo på skærmen – men men men, så let skulle det ikke gå. Toget kl. 20.56 bliver udsat i seks minutter. 10 ifølge manden i højtaleren, men det var lidt svært at høre, da der kom et tog samtidig med. De 6 minutter bliver til 10, 12, 18 og 21. Her regner man så med at toget bare vil blive taget ude af drift, så det næste tog, der ifølge skærmen, stadig ankommer planmæssigt, kører i stedet, så det hele kommer til at passe. Men, af uransaglige grunde er dette tog nu også forsinket, først 3 minutter, så 6 minutter og så er det jo man begynder at blive lidt små nervøs – for hvad bliver det næste?

Klokken 21.23 kører toget endelig mod Malmö, godt samme tid, hvor jeg med lidt held (og nogle funktionelle automater) kunne have været hjemme.
Historien er i sig selv ikke enestående – meget normalt for de mennesker der dagligt tager toget mellem Danmark og Sverige, men pointen i alt det her er ganske simpel. Tag bilen! Det er både varmere, mere behageligt og frem for alt – den kører (i 99.9% af tilfældene), når man har brug for det.

New York. Lige siden jeg har været lille, har jeg drømt om at komme til New York. Byen der har været med i et utal af film, byen man har set de vildeste billeder og hørt de særeste og sjoveste historier fra. Der hvor folk går rundt forklædt som Superman og Elvis. En by hvis historie er ganske interessant og stedet hvor den amerikanske drøm blev født og bragt til live for et utal af immigranter. The Big Apple – byen der aldrig sover, et af de steder man bare MÅ besøge en enkelt gang.
Mødet med New York starter allerede fra ankomsten til Newark lufthavn. Ude i det fjerne kunne man se skyskraberne rejse sig mod himlen, og jeg må indrømme at jeg slet ikke kunne vente med at komme tættere på, så jeg kunne tage de første af den million billeder jeg havde planlagt. Ligesom i Chicago er amerikanerne utroligt hjælpsomme og efter lidt guiden rundt, lykkedes det os at finde en shuttlebus, som kunne tage os til Lexington Ave., på Manhattan, hvor vores hotel lå.

Hvad kan man så bruge seks dage i New York til? ALT – kort og godt. Der er fantastiske shopping muligheder, masser af kultur, på godt og ondt, spændende bydele, farverige mennesker, barer, restauranter og in-steder fyldt med fabelagtige drinks og rigtig god mad. Kulturen ligner jo ganske godt den vi kender hjemmefra, men ’over there’ er alt bare lidt større og lidt mere ekstremt.

Efter at have faret rundt som rigtige turister de første dage, hvor vejen bl.a. blev lagt forbi Wall Street, Ground Zero, friheds gudinden, Times Square (flere gange om dagen) var det tid til at slappe af med en film. Den nye Harry Potter havde netop fået premiere, så en perfekt grund til at prøve at gå i biografen som amerikanerne. Og det blev en anderledes oplevelse. I Danmark hvor vi er vant til popcorn og slik til filmen, kan man i NY få pizzaer, nachoes, hotdogs og andet godt med ind til filmen. Var der nogen der sagde Super size me?

Times Square var et af de steder vi blev ved med at vende tilbage til. Shopping mulighederne i området er bestemt ikke dårlige, men selve pladsen, der ligger lige ved Broadway er bare noget helt specielt. Turister fra alle dele af verden myldrer rundt, ud og ind af butikkerne. Og der er mange! Mulighederne er vidt åbne og man ser ting, som jeg i hvert fald ikke anede eksisterede. Som f.eks. en M&M’s butik i tre etager. Det kan på en måde og så ikke alligevel, sammenlignes med Picadelly Circus i London. I New York er det bare tusind gange større. De kæmpe store reklameskilte, pladsen, butikkerne – alt er bare stort!

Chinatown og Little Italy er også to spændende steder. Kontrasten når man træder fra et område ind i et andet kan være papirskarp. Man er ikke i tvivl når man først har oplevet det. Vi mødte en sort mand, iklædt avispapir med en skraldesæk i hånden, som kiggede på os og sagde ”Welcome to Africa”. Jeg forstod det ikke lige med det samme, men det gjorde Katrine. Det tog mig heller ikke mere end 30 sekunder, så var jeg også med på hvad han mente. Længere nede i ”Afrika” drejede vi til venstre og så var alt ”normalt” igen. Men det at opleve sådan en kontrast, fra en gade til en anden – det er svært at sætte ord på!

En af de helt store oplevelser var turen til Empire state building. At stå oppe ved toppen, eller, små 26 etager derfra med udsigt over hele byen. Det var intet mindre end fantastisk. Vejret var klart, så man kunne se hele byen i alt sin vælde. Et par dage før havde vi en lignende oplevelse, da vi besøgte Mariott Hotellet på netop Times Square. Her ligger baren ’The View’, hvor man har muligheden for at opleve hele New York på blot en time. Placeret ud til vinduet i en roterende bar drejer man stille og roligt rundt, mens man spiser, hygger og nyder den gode stemning – endnu en ting som skal opleves!

Jeg kunne blive ved og ved. Det har været en helt fantastisk tur og bestemt et sted man kan tage tilbage til – så til at slutte af vil jeg give ordet til Frank Sinatra:
Start spreading the news, Im leaving today
I want to be a part of it – New York, New York…