Lellinge – Hvidovre (2-1) 2-1

Lellinge – Hvidovre (2-1) 2-1
1-1 Magnus Dauding
2-1 Jesper Søgaard (str)
Adv: E. Sennahøj, S. Kristoffersen, Hvidovre 1.
S. Kristoffersen – E. Sennahøj, J. Olsen, T. Pedersen – A. Mysse, M. Dauding, M. Jensen, J. Søgaard – D. Schøn, T.K. Nielsen, M. Olsen. (L. Nielsen, D. Gåsekær, M. Poulsen)

At man kan tabe 1-10 til rækkens nummer to, for så, 4 dage senere at slå nummer 3, må betegnes som en overraskelse. Holdet viste en trods reaktion, og spillede en fantastisk disciplineret kamp. Kampen startede lige, men efter 10 min kom den største dommerfejl set længe på Lellinge stadion. Hvidovre havde hjørnespark, og på indlægget hopper en Hvidovre spiller op tager bolden ned med hænderne. Alle spillerene løber væk da frisparket var så oplagt. Dommeren råber at han ikke har fløjtet, og det opfanger en Hvidovre spiller hurtigst og kan prikke bolden i mål til 0-1. Sådan en kendelse kunne sende ethvert bundhold ned i kulkælderen, men Lellinge viste styrke og efter 25 min er det Lellinge der har hjørne. Bolden falder ned for Magnus Dauding, der sætter bolden op i nettaget til udligning 1-1. Halvlegen er chancefattig med meget spil på midten, og med Hvidovre mest på bolden. Efter 35 min får Lellinge frispark midt på banen. Jakob Olsen sender en perfekt bold i dybden til Morten Jensen, der herefter bliver fældet i feltet. Jesper Søgaard tager ansvaret og scorer sikkert fra pletten til 2-1. Hvidovre spillerne bliver mere mere frustreret, da de ikke kan komme frem til andet end skud lang ude fra, og Lellinge kan gå til pausen med en føring.
I anden halvleg er Hvidovre stadig mest på bolden, men kommer kun til 10-15 meter fra feltet. Et par enkelte flade indlæg der får lov at passere igennem feltet bliver det til for Hvidovre, og ellers langskud, der ikke er i nærheden af at være farlige bliver det til. Lellinge har til gengæld 3 kontra chancer og medfølgende friløbere, hvor først Morten Olsen, og herefter 2 gange Daniel Schøn må se deres forsøg blive taget af målmanden. Så helt frem til de sidste sekunder er der spænding. Med 5 min igen får Emil Sennahøj gult, og Hvidovre er tæt på at komme igennem i overtiden, men Magnus Dauding kommer tilbage i sidste sekund og får prikket bolden til hjørne. Frustrationerne fra Hvidovre giver lidt tumult til sidst, og giver begge hold et gult kort, men det sidste hjørne bliver headet langt over mål til stor jubel i Lellinge lejren, der dermed kan smide 3 points på kontoen.
Nedrykning er dog nok uundgåeligt, da der kun er 4 kampe tilbage og 9 point op til redning.

Lellinges vinderchance regnede væk på Møn

Lellinges 2. hold havde onsdag den tvivlsomme ære, at køre hele vejen til udkants-Danmark  i øsende regnvejr, for at spille serie 5 kamp på Møn.

Lellinge fik kort før afgang et afbud, da Nicklas Lindblad ikke vidste kampen skulle spilles ved verdens ende, hvilket tvang den stedfortrædende træner, Troels Nielsen, til at tænke kreativt. Morten Jensen, som normalt står for holdet, havde lovet sig selv væk – en beslutning han set i bagklogskabens klare lys, sikkert ikke fortryder.

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at Lellinge startede som lyn og torden, men det var langt fra tilfældet. I stedet lignede de Bambi på glat is, og i sær Asbjørn Lundholm førte an i løjerne og gled gentagende gange, hvilket førte til nogle farlige situationer.
De unge knejte fra Møn gav den gas fra kampens start, selvom de fleste af deres fesne langskud ikke rigtig var til gene for Jesper Søgaard i Lellinge målet. Bedst som man kunne forvente en Møn scoring, var Lellinge en sjælden gang oppe ved gæsternes mål og det lykkedes Timmi Nielsen at presse Møns målmand til at sparke bolden lige på ham, en gave som Timme takkede for og sparkede i kassen til en ufortjent 1-0 føring. Møn scorede efterfølgende to kasser og så var den føring ligesom væk…

Anden halvleg var ikke meget bedre. Lellinge var under konstant pres på den våde bane og selvom Emil Hemmingsen og Carsten Langvad havde nogle fine chancer for at reducere, så lykkedes det ikke at få puttet bolden i kassen. Det var Møn knægtene dog meget bedre til og kort fortalt, kom Lellinge hurtigt bag ud 5-1. Kampen var præget af mange rokeringer på Lellinges hold, hvilket resulterede i at indtil flere spillere, bl.a. Jakob Olsen og Troels Nielsen, spillede alt fra markering til angreb, mens Emil Sennahøj knoklede rundt som en tosse på hele banen.

Det ville være at lyve, hvis man påstod at Lellinge kunne have fået point med fra Møn, til det var chancerne for få – men med tyve minutter igen, lykkedes det Lellinge at få mere styr på kampen, få spredt spillet, skabt nogle halve chancer og regnene stoppede endda også – men det var desværre for sent der.

Behøver jeg nævne, det var en laaaang køretur hjem!?

Ishøj BK – Lellinge (6-0) 10-1

Ishøj BK – Lellinge (6-0) 10-1
8-1 Morten Jensen
S. Nielsen – L. Nielsen, A. Sørensen, E. Sennahøj – S. Jensen, J. Hansen, M. Jensen, T. Nielsen – D. Schøn, T.K. Nielsen, M. Olsen. (M. Sommer, M. Larsen)

Man må mildest talt sige at Lellinge fik ørerne i maskinen i dagens kamp. Ishøj sad totalt på kampen og inden for de første 10 min havde Stefan Nielsen lavet en god redning og Ishøj havde ramt stolpen. Efter 15 min fik de dog lidt hjælp, da Andreas Sørensen tacklede bolden ud til hjørne, men noget uforståeligt dømte dommeren straffe, der sikkert blev omsat til 1-0. Herefter fulgte 10 mareridt minutter da Ishøj gik fra 1-0 til 4-0 på skud udefra der på en eller anden måde gik i mål. Andreas Sørensen kunne også skrive et selvmål på kontoen da Stefan Nielsen i målet faldt da han skulle sparke en tilbagelægning væk. Kort før pausen blev det også 6-0 på et godt gennemspillet angreb.
Anden halvleg blev lidt bedre for Lellinge, med stadig med Ishøj som klart bedst. Efter 55 min hamrede en Ishøj spiller et langskud ind via overliggeren til 7-0. Lellinge kom også frem til lidt. Daniel Schøn havde et godt langskud, men en flot redning forhindrede en reducering. I stedet kom Ishøj på 8-0, da en spiller satte turboen på og løb fra alt og alle og scorede sikkert alene med målmanden. Ishøj fik endnu et straffe, igen begået af Andreas Sørensen. Denne gang var der ingen tvivl. Ishøj spilleren der skulle sparke sendte dog bolden over mål. Lellinge fik reduceret efter 75 min., da Morten Jensen opsnappede en tværaflevering og kom alene med målmanden. Han blev rundet og der blev reduceret til 8-1. Daniel Schøn havde en stor mulighed da han kom alene mod mål, men hans chip over over målmanden gik også forbi målet. I stedet scorede Ishøj yderligere to mål til slut, så resultatet blev de ydmygende 10-1.

Lellinge – Mosede (1-2) 2-3

Lellinge – Mosede (1-2) 2-3
1-1 Morten Olsen
2-3 Nicklas Lindblad
Udv. Mosede 2.
K. Jensen – T. Pedersen, L. Nielsen, E. Sennahøj – M. Dauding, M. Jensen, N. Lindblad, T. Nielsen – D. Schøn, T.K. Nielsen, M. Olsen. (D. Hansen, S. Jensen, J, Olsen)

Dette var en kamp der meget gerne skulle vindes, hvis Lellinge stadig skulle have forhåbninger om at blive oppe i serie 3. Da kommunen ikke havde ordnet banerne kunne kampbanen ikke benyttes, og dommeren var yderst tæt på at aflyse kampen, da træningsbanen heller ikke så for pæn ud. Igang kom kampen dog. Mosede havde kampen første chance efter 10 min, da en spiller kom igennem, men fra en spids vinkel blev skuddet reddet. Efter 15 min kom Mosede i front. En spiller tog chancen 5-6 meter udenfor feltet, og Lellinges målmand blev snydt af at bolden brækkede på vejen så den fløg i kassen til 0-1. Mosede var bedst i kampens indledning, men Lellinge kom mere og mere med. Morten Olsen og Timmi Nielsen havde en enkelt god mulighed hver, da de blev spillet fri i siden af feltet, men den elendige bane gjorde at afslutningen strøg langt forbi. Efter 30 min. kom udligningen. Et godt angreb endte med at Daniel Schøn kunne spille Morten Olsen i medløb, og så er der ikke mange der kan følge med. Han strøg mod målet og sendte den sikkert forbi målmanden til 1-1. Mosede spillede meget hårdt, og det sendte nogle Lellinge spillere ud til behandling flere gange, men det blev kun til en del henstillinger. I halvlegens sidste minut blev Lellinge spillet tynde i venstresiden, og efter et fladt indlæg kunne en Mosede spiller let sætte indersiden på og score til 1-2.
En ærgelig en at gå til pause på. Mosede var totalt spildominerende i starten af anden halvleg, og fuldt fortjent blev det også 1-3 efter en dødbold og nogen klumpspil i feltet, hvor en Mosede spiller lige kunne prikke den ind til sidst. Nu skulle Lellinge fremad, og spillet blev også meget bedre. Der kom sammenhæng i det, og nu var det Lellinges tur til at presse. Med 15 min igen gjorde Mosede det svært for sig selv. Da bolden var ude af spil . slyngede en Mosede spille albuen i hovedet på Tobias Pedersen, og så kunne dommeren ikke nøjes med en henstilling, og korrekt rødt kort. Med 7 min igen kombinerede Lellinge sig igennem. Morten Olsen spillede Nicklas Lindblad på kanten af feltet, og han skød første gang og sendte bolden ind til højre for målmanden til 2-3. Mosede levede stadig på kontra, og det gav en farlig mulighed, da en spiller fra en spids vinkel sendte bolden på stolpen. Med 2 min igen blev Lellinge snydt. Efter et indlæg blev bolden sendt i mål, men en Mosede spiller headede langt inde i målet bolden ud igen. Og i stedet for en udligning lod dommeren spillet fortsætte. Til dommerens forsvar var det også en umulig opgave at se om bolden var inde fra hans position, men stadig meget surt for Lellinge. I overtiden så endnu en Mosede spille rødt efter en hensynsløs tackling direkte på knæet af Emil Sennahøj. Lellinge prøvede de sidste par minutter, men kunne ikke komme frem til en sidste åben chance. Med dagens resultat vil det praktisk talt være umuligt at klare frisag i serie 3.

Greve – Lellinge (4-0) 7-1

Greve – Lellinge (4-0) 7-1
4-1 Jesper Søgaard
Adv. N. Tønnesen, Greve 1.
L. Nielsen – T. Pedersen, J. Olsen, E. Sennahøj – M. Sommer, M. Jensen, T. Nielsen, N. Lindblad – D. Schøn, T.K. Nielsen, J. Søgaard.
(N. Tønnesen, C. Frimodt, D. Hansen)

For at sige det mildt blev Lellinge spillet baglæns ud af Greve stadion…. Der var kun spillet 1 min. da Lellinge var ved at score selvmål efter et hjørne, men efter en god redning faldt bolden for fødderne af en Greve spiller der sikkert kunne score til 1-0. Bare 5 min senere blev et fantastisk Greve angreb afsluttet med en helflugter fra kanten af feltet op i det ene målhjørne til 2-0. Efter 20 min blev det også 3-0. Et hjørnespark ramte overliggeren og faldt ned foran en Greve spiller der let kunn prikke bolden ind. Lellinge kom lidt bedre med og prøvede at holde bolden så meget som muligt i egne rækker, og et par afslutninger udefra blev det også til. Efter 35 min sparkede Greves målmand en lang bold op ad banen. Greves angriber løb fra Lellinges forsvar, og alene med målmanden scorede han sikkert til 4-0. Med få minutter til pausen fik Lellinge en lille gave. Lellinge fik frispark 4 meter udenfor feltet. Jesper Søgaard sparkede hverken hårdt eller præcist, men målmanden fik alligevel fumlet bolden over stregen til 4-1.
Tempoet faldt en del i anden halvleg. Efter 60 min kom en Greve spiller fri til skud 5 meter udenfor feltet, og med et fladt spark ved den ene stolpe blev det også 5-1. Med 8 min. tilbage scorede Lellinge selvmål, i en situation hvor der burde være fløjtet frispark til Lellinge. Kort før tid lukkede og slukkede Greve da Lellinge blev overspillet, og alene igennem scorede Greve spilleren sikkert til 7-1.

Dramatisk afslutning sikrer 2. holdet tre point

S. Kristoffersen – L. Davidoff, J. Olsen, M Dauding – M. Jørgensen, E. Sennahøj, T. Nielsen, D. Hansen – C. Langvad, K. Jensen, T. Nielsen.
(A. Lundholm, E. Hemmingsen, K. Doe).

1-1 Timmi Nielsen
2-1 Emil Hemmingesen
3-2 Venlig keeper

Lellinges 2. hold tog søndag imod nogle velvoksne ungersvende fra Kværkeby, som fra start af viste, at de ikke havde tænkt sig at lade Lellinge komme sovende til de tre point.

Fra kampens start af, var der masser af smæk på tacklingerne og udover en lige ved og næsten chance, havde Lellinge ikke meget at byde på de første 15 minutter. Kværkeby tonsede fortsat fremad og satte sig fortjent på spillet, og bortset fra en kæmpe chance til Kristoffer Jensen, som uforståeligt valgte at sparke bolden forbi tomt mål, så var det gæsterne, som klart havde teten og også fortjent kom foran 1-0 efter 30 minutters spil. Lellinge fortsatte med at løbe forgæves rundt, men lige pludselig modtag Carsten Langvad en spilning på midtbanen, tog et fikst træk og spillede Timmi Nielsen fri og så stod det ufortjent 1-1. Resten af halvlegen var kedelig så vi hopper straks videre til anden (Kristoffer Jensen blev slået nærmest bevidstløs og har nu et flot blåt øje).

Efter en tale fra cheftræner Morten Jensen, som var afslutningsscenen i Braveheart overlegen, skete der noget. Et forvandlet Lellinge hold begyndte pludselig at spille fodbold (eller i hvert fald noget der mindede om det) og anført af Jakob Olsen, Magnus Dauding og Asbjørn Lundholm, blev der sat nogle kraftfulde tacklinger ind, som tydeligvis gjorde ondt på Kværkeby spillerne, som gang på gang måtte se deres angreb blive forpurret af de velspillende Lellinge forsvarer.
Mens forsvaret gjorde deres til at holde Kværkeby fra chancerne, begyndte de forreste kræfter hos Lellinge af vise tænder. Gennem halvlegen havde indskiftede Emil Hemmingsen flere gange vist prøver på sit talent, og offensivspilleren havde blandt andet brændt en friløber og haft et skud på overliggeren. Det ligenede ikke en dag, hvor det skulle lykkes Emil at få puttet bolden i nettet, men takket været genialt forarbejde af Dan Hansen, som viste prøver på sin gode teknik og store overblik, kunne Emil efter en genial frispilning gøre det til 2-1.
Jublen var stor og godt 25 sekunder efter scorede Kværkeby til 2-2…

Lellinge forsatte det offensive spil og med små 10 minutter igen, faldt kampens afgørelse. Magnus Dauding tacklede et Kværkeby angreb i småstykker, satte en enkelt mand og stak Troels Nielsen i dybden, som efter et lille træk ind i banen skød bolden afsted mod mål. På forunderligvis lykkedes det bolden at ramme begge stolper for derefter at hoppe ud af målet, Kværkebys målmand ville det dog anderledes og kastede sig resolut over bolden og slog den ind i eget net.
3-2 til Lellinge.

Resten af kampen gik med lange bolde frem og tilbage, men det lykkedes Lellinge at holde stand og takket været en velspillende Kværkeby målmand, tre point på kontoen.