Træningskamp: Ejby – Lellinge (1-1) 1-1

Træningskamp: Ejby – Lellinge (1-1) 1-1
0-1 Jesper Søgaard

1. Halvleg: S. Vogt – N. Olsen, T.K. Nielsen, A. Frølund, L. Nielsen – M. Egeskov, J. Hansen, K. Jensen, S. Jensen – J. Laursen, J. Søgaard.
2. Halvleg: L. Nielsen, E. Hemmingsen, T.K. Nielsen, J. Hansen, M. Egeskov – T. Nolsøe, N. Olsen, K. Jensen, A. Frølund – M. Jørgensen, J. Søgaard.

Lellinge startede som lyn og torden i dagens træningskamp. Ejby prøvede at presse, men blev gang på gang fanget. Simon Jensen var i hopla de første 20 min og oversprintede flere gange sin direkte oppasser. Jørn Laursen fik den første kæmpe chance efter 5 min, men alene igennem sendte han sit skud forbi. Lellinge havde flere store chancer, men man skulle helt hen til 25 min før bolden endelig blev sendt i mål. Tilbagevendte Jesper Søgaard tog et par gode træk og sendte et fladt skud forbi målmanden fra kanten af feltet til 0-1. Ejby havde også et par muligheder, den farligste på en løs bold, hvor Lasse Nielsen kom tilbage og fik clearet. Lellinge spillede sig stadig til chancer, bla, til Jesper Søgaard, Jørn Laursen, Morten Egeskov og Simon Jensen, hvor flere af dem var sat op af nytilkommende Kaj Jensen. Og en enkelt gang måtte en Ejby spiller agere redningsmand på stregen, og Jørn Laursen fik et mål annuleret for offside. Med få min til pause fik Ejby frispark i den ene side lige uden for feltet. Et millimeter præcist indlæg blev headet utageligt i kassen til 1-1. Noget skuffende måtte Lellinge gå til pausen uden at være foran.
Der blev skiftet en del i anden halvleg, og Ejby kom bedre med, men stadigvæk med Lellinge som de klart farligste. Med en ordentlig rokade af spillere skulle Lellinge lige finde sig til rette, og Ejby kom frem til en mulighed, men perfekt forsvarsspil af Timmi K. Nielsen sikrede at det ikke blev til en chance. Lellinge overtog igen, men skarpheden var der helt sikkert ikke endnu. Thomas Nolsøe blæste en helflugter over mål, Mikkel Jørgensen sendte tæt på mål et skud på stolpen, der bagefter røg ind på målmanden og ud over baglinien og til sidst havde Simon Jensen en kæmpe mulighed midt for mål, men fik sparket forbi bolden. Ejby havde midt i halvlegen bolden i mål efter en dødbold, men det blev underkendt for offside. Ejby fik en sidste mulighed efter et kikset målspark, men forsvaret var hurtigt tilbage og fik afværget situationen. Til sidst kom Jesper søgaard fri til skud fra kanten af feltet, men han sendte sit udemærkede skud lige forbi mål, og dermed endte kampen 1-1.