Benløse – Lellinge (0-4) 0-6
0-1 Daniel Schøn
0-2 Dennis Ochmann
0-3 Mikkel Poulsen
0-4 Dennis Ochmann
0-5 Troels Nielsen
0-6 Morten Egeskov
Adv. J. Søgaard, Benløse 1.
L. Nielsen – T. Pedersen, S. Valentin, J, Hansen, M. Sommer – T.K. Nielsen, K. Jensen, D. Schøn, J. Søgaard – D. Ochmann, T. Nielsen.
(M. Poulsen, M. Egeskov, J. Voxen)
Lellinge hev en stensikker sejr i land i efterårets sidste kamp. Allerede efter 5 min var kampen reelt afgjort. Efter 2 min sendte Tobias Pedersen et indlæg ind fra venstre, Timmi K. Nielsen tæmmede den, men overlod den til Daniel Schøn, der stod bedre placeret, og han sendte sikkert bolden i mål til 0-1. Bare 2 min senere fik Lellinge en gave af Benløses målmand, der sparkede bolden lige ud i fødderne på Troels Nielsen. Han afleverede uselvisk på tværs til Dennis Ochmann, der let kunne trille bolden i mål til 0-2. Benløse havde reelt to forsøg i hele kampen. Et hovedstød og og et langskud, der begge strøg en meter forbi mål. Kampen faldt meget i tempo midt i halvlegen, og eneste store chance tilfaldt Jesper Søgaard på en friløber, men målmanden reddede. Efter 40 min skete der noget igen. Mikkel Poulsen tog en solotur fra højre back, og han så egentlig ud til at have mistet bolden da han nåede feltet, men fik tilkæmpet bolden tilbage, og kom alene igennem. Her var han sikkerheden selv og sparkede sikkert bolden ind til 0-3. Kort før pausefløjtet strøg Timmi K. Nielsen afsted på højrekanten, og på trods at to Benløse spillere prøvede at lave frispark kom han til baglinien. Her smed han en flad bold på tværs, der blev mødt af en fri Dennis Ochmann, der let kunne sparke bolden ind til 0-4.
I anden halvleg løb Lellinge spillerne utrolig mange gange i offside. En enkelt gang kom Jesper Søgaard igennem, men måtte igen se målmanden klare skuddet. Midt i halvlegen blev Lellinge ramt af et gult kort, og da de igen blev fuldtallige blev det sidste pres sat ind. Et højt pres resulterede i at Daniel Schøn kom igennem i højre side, han spillede på tværs til en fri Troels Nielsen, der først så ud til at misse sin tæmning, men han kom alligevel lige før målmanden på bolden, og prikkede den i nettet til 0-5. Med 5 min igen trak Jesper Søgaard på tværs af banen med bolden, kom til baglinien og slog et indlæg til Morten Egeskov, der sparkede bolden ind via overliggeren til slutresultatet 0-6.
Dermed overvintrer Lellinge på 2. pladsen, med Karise tæt efter, så det bliver en usædvanlig spændende forårssæson Lellinge går i møde.