Jule 5 a side

Så blev det igen tid til et af årets højdepunkter, da jule 5 a side 2015 blev skudt i gang.

Hele 8 hold var med i årets udgave, hvor der var tilmeldt lige under 50 spillere, hvilket er rekord. Årets hold var så stærke hold som Brøndby, FCK, Chelsea, Manchester utd, Galatasaray, Wolfsburg, Milan og selvfølgelig Lellinge IF. Holdene blev delt op i to puljer med 4 hold i hver, der mødtes to gange. Nummer 1 og 2 fra hver pulje gik videre til semifinaler.

Der var drama for alle pengene, der bød på afgørelser i sidste minut, skrivebordsafgørelser, og spænding til sidste runde. I pulje 1 med Lellinge IF, Chelsea, Wolfsburg og FCK startede FCK som lyn og torden, men faldt helt af på den i anden halvdel af kampene, men til sidst havde kampene givet det udfald at Lellinge og FCK begge ville gå videre med uafgjort i sidste kamp imod hinanden, og som Sverige – Danmark i sin tid endte kampen 2-2, da Lellinge udlignede helt til sidst i kampen, så begge hold spillede sig videre i turneringen.

I pulje 2 udspillede Brøndby hurtigt sin rolle, Milan så ud til at gøre det samme, men en stærk slutspurt gjorde at de lå til at gå videre sammen med Galatasaray, inden Galatasaray og Manchester utd skulle spille sidste kamp. Et nederlag på 3 mål ville sende Galatasaray ud, uafgjort ville sende Manchester utd ud, mens en utd sejr på 1 eller 2 mål ville sende Milan ud. Større drama kunne næsten ikke findes! Galatasaray bragte sig hurtigt på 1-0, men to minutter før tid udlignede Manchester utd, og utroligt nok fik de også bolden over stregen 1 minut før slutfløjtet, i et af de største comebacks i nyere tid, og efterladte Milan sønderknuste og fortvivlede.

Semifinalerne hed således FCK – Galatasaray og Manchester utd – Lellinge IF.
FCK var favoritter, men havde problemer imod et stærkt kæmpende Galatasaray. Kort før tid bragte de sig dog i front og kunne holde resten af kampen hjem.
Den anden semifinale var langt henad vejen også spændende, men Manchester utd kunne til sidst score og sende sig videre til finalen.

Finalen blev lige så spændende som ventet. FCK bragte sig hurtigt foran, og det ene mål så ud til at blive finalens eneste indtil Manchester utd kort før tid udlignede, og så skulle finalen afgøres på amerikansk straffe. Efter de første 4 spark havde hvert hold scoret én gang hver, så man skulle ud i ekstra spark, og her viste FCK sig mest koldblodige, da man scorede på første spark, hvor Manchester utd brændte.
Hermed kunne FCK løfte pokalen som årets vindere 2015.