Træningskamp: Hellested(4) – Lellinge (0-2) 2-5

Træningskamp
Hellested – Lellinge (0-2) 2-5
0-1 Danni Pedersen
0-2 Jesper Søgaard
0-3 Jesper Søgaard
0-4 Rasmus Switzer
2-5 Jesper Søgaard
Adv: J. Knudsen, K. Jensen. Hellested 2.

M. Andersen – T. Pedersen, J. Olsen, N. Omme, M. Sommer – J. Knudsen, K. Jensen, D. Pedersen, T. Nielsen – J. Søgaard, D. Ochmann.
(R. Switzer, M. Belt, M. Egeskov, N. Olsen)

Lellinge dominerede stort i dagens kamp imod Hellested, der spiller en række højere. Hellested prøvede at presse højt, der til dels stressede Lellinge, men når bolden kom igennem det første pres var Lellinge rigtig farlige. Dennis Ochmann havde et par gode muligheder i kampens start, men misbrugte. Efter 10 min kunne han dog spille Danni Pedersen helt blank til en friløber, og han svigtede ikke og sendte Lellinge i front med 0-1. Midt i halvlegen tog Jesper Søgaard sagen i egen hånd, trykkede til bolden ca. 25 meter fra mål og kunne se den dykke ind i målet via overliggeren til 0-2.
Anden halvleg startede med et Hellested forsøg der tog overliggeren, men Lellinge var stadig klart bedst. Dommeren satte sig så selv i centrum. Mest med meget forkerte offside beslutninger, hvor Lellinge i flere omgange blev fløjtet offside, selvom bolden blev spillet bagud, eller var 4-5 onside, eller blev spillet af en Hellested spiller. Jonas Knudsen spillede efter 55 min Morten Egeskov fri, der bare kunne sætte en inderside på til 0-3, men igen blev der fløjtet offside. Jesper Søgaard gjorde det dog til 0-3 efter 60 min med et følt skud over i det lange målhjørne til 0-3. Jesper Søgaard kom også i oplæggerens rolle da han smed et indlæg mod bagerste stolpe, hvor Rasmus Switzer, der var blevet oppe efter en dødbold, kunne heade bolden i mål til 0-4. Et par gule kort for brok gjorde det svært for Lellinges ellers godt fungerende midterforsvar med Jakob Olsen og Nikolai Omme, og inden for 5 min scorede Hellested to mål til 2-4. Da Lellinge igen var fuldtallig satte Lellinge tryk på igen, og den hjemvendte Jesper Søgaard kunne med endnu et følt skud sende Lellinge på 2-5 med 5 min igen.

Træningskamp: Gørslev(4) – Lellinge (1-1) 4-1

Gørslev – Lellinge (1-1) 4-1
1-1 Troels Nielsen

L. Nielsen – T. Pedersen, S. Valentin, C. Creutzberg, R. Switzer – E. Sennahøj, K. Jensen, P. Kirkskov, M. Belt, M. Sommer – T. Nielsen.
(M. Egeskov, N. Omme, J. Larsen)

Lellinge startede godt i de første 10 min, og var en hel del på bolden, men langsomt begyndte spillerne at glemme taktikken, og Gørslev overtog spillet. Efter 20 min bragte Gørslev sig foran 1-0, da et hjørnespark blev mødt og headet sikkert i mål. Efter 30 min kom Lellinge tilbage, da Peter Kirkskov med en perfekt pasning fandt Troels Nielsen, der kom alene med målmanden, som blev rundet inden bolden blev sendt i mål til 1-1.
Gørslev havde de bedste chancer, og et par gange måtte Lasse Nielsen hive et par gode redninger op af hatten, men Lellinge kunne gå til pausen med 1-1.
Efter 60 min kom Gørslev igen i front. Lellinge tabte bolden på egen banehalvdel på vej frem, og kort efter kunne en Gørslev spiller blive spillet helt fri, og han scorede sikkert til 2-1. Efter 70 min kunne det have vendt, da Morten Egeskov tog et indlæg med og helt fri foran målet blev nedlagt bagfra. Dommeren fløjtede dog ikke. I stedet løb Gørslev ned i den anden ende, fik hjørne, og på en løs bold midt i feltet kom en Gørslev spiller først på som han sparkede ind til 3-1. Resten af kampen var tilbageløbene færre, og det gav Gørslev flere kontrachancer. På den ene, 5 min før tid, blev en spiller spillet fri, og han sparkede bolden sikkert ind til 4-1. Nikolai Omme og Troels Nielsen havde hver en lille mulighed til sidst uden det dog resulterede i mål.

Lellinge IF præsenterer ny ass. træner

Kaj Jensen blev i tirsdags præsenteret som ny assistenttræner i Lellinge IF, så jeres alle sammens reporter tog passet under armen og drog en tur mod det mørke Jylland, for at høre lidt mere om hvem ham der Kaj egentlig er.

Det kom der følgende spændende? interview ud af:

Troels:
Velkommen til som assistenttræner for Lellinge IF. Vi kunne godt tænke os at høre lidt mere om, hvem du er!

Kan du give læserne et kort resumé af dig selv?

Kaj:
Formet af den jyske muld, og fuldstændig overbevist om at hårdt arbejde, råben og skrigen til en hver tid vinder over talent, teknik og individuelle kvaliteter. Derudover er jeg fuldt overbevist om at en ’nel’ kan og bør forsøges hvis chancen byder sig. Uanset hvor man er på banen.

Det lyder jo spændende og risikobetonet, men hvor meget forstand på fodbold har Kaj egentlig? Og hvor har han den fra?

Troels:
Hvad er din fodboldmæssige baggrund? Hvilke ideer har du til spillestil/filosofi? Og hvad mener selv du kan bidrage med?

Kaj:
Ovenstående dyder er udøvet gennem 7 år som cheftræner for det hæderkronede jyske flagskib De Grønne Slagtere I.F. Vi havde få koncepter og de var ikke vildt avancerede. Til gengæld så sad de på rygraden af alle, så når spillet ikke kørte så havde vi et koncept at falde tilbage på. Det er bestemt noget jeg agter at indføre i Lellinge IF. Vi skal have en plan. Det behøver ikke at være verdens bedste plan, men der skal være en plan!

Og han fortsatte………

Når nu jeg har spalteplads, så kan jeg da nævne ting som: Sideskift, pres som et hold, aggressive løb og at iscenesætte de farlige folk de rigtige steder på banen, som nogle af de ting vi kommer til at arbejde med indenfor nærmeste fremtid. Noget af det har I allerede mødt har til opstarten

Spørgsmålet var så, om planerne og taktikken havde bragt Kaj nogle interessante steder i karrieren.

Troels:
Hvordan har din karriere forløbet indtil videre – jeg tænker klubber/mål/favorit position på banen o. lign?

Kaj:
Jeg har tilbragt meget tid i få klubber, og været lejesoldet i mange klubber i en kortere periode. (Nogen vil kalde mig en klubluder).

Karrieren tog fart i Gærum IF (Nordjyllands uofficielle hovedstad), hvor vi bl.a. noget semi-finalen i jysk mesterskab som vi tabte til de senere mestre. Derudover brugte jeg mange år i DGS IF som jeg selv startede, og sidenhen Lellinge IF. Derudover har jeg spillet få (1-2 kampe ) for: Bangsbo Freja, Christiansbjerg IF, FAML, Røde Stjerne, Skjold IF, HIF.

Han havde i hvert fald været godt rundt omkring, men i det mindste ikke på samme måde som Terry og Giggs…

Favoritpositionen er blandt de forreste 6. Så længe jeg ikke er på mål eller i forsvaret er jeg rimeligt tilfreds. Det er ikke sikkert at jeg spiller godt på de pladser men jeg er en glad, lille julegris.

Troels:
Hvordan vil du beskrive dig selv på en fodboldbane?

Kaj:
Jeg har altid set mig selv som en klassisk goalgetter (en Inzaghi-type om man vil), men trænerne i Lellinge har indtil videre forbigået mig som angriber. Noget min nye stilling i klubben forhåbentligt kan lave om på.

Nepotisme? Jeg fortsatte hastigt videre med interviewet…

Troels:
Hvad fik dig til at vælge Lellinge IF som spiller?

Kaj:
Voxen lovede mig dyrlægens natmad til alle kampe. Har indtil videre kun fået det til én kamp (som så låste mit spillercertifikat. Well played Voxen, well played)…

Jeg har hørt om visse… ydelser … for at blive anfører, men at lokke med mad – den var ny!

Troels:
Hvad fik dig til at sige ja til assistentjobbet?

Kaj:
Jeg er nu flyttet lidt tættere på Voxen og derved muligheden for at love ham noget jeg ikke vil holde (fx en omgang dyrlægens natmad)

Det tegner bedre og bedre. Det er altid rart at vide, at trænerne har et godt og tillidsfuldt forhold til hinanden!


Troels:
Hvad er din største triumf som fodboldspiller?

Kaj:
Matchvinder i en ynglingekamp ml Østre Brønderslev og Gærum IF. Scorede i de døende minutter på et ’mexikaner-spark’, noget som jeg ikke engang vidste jeg var i stand til. Har aldrig forsøgt det før eller siden, da jeg i virkeligheden ikke kan hoppe.


Østre Brønderslev og Gærum IF… seriøst?

Troels:
Har du et idol? Hvis ja, hvem/hvorfor?

Kaj:
Jeg har altid været fan af Gordon Ramsey og alt hvad han laver, men det bedste er klart når han råber og skriger af folk. Genialt tv. Nogen påstår at han har fået en god fodboldkarriere ødelagt, men det er lige gyldigt i denne sammenhæng.


Det her interview havde tydeligtvist varet længe nok. Klokken var allerede blevet mange, og jeg skulle ikke opholde mig længere end højst nødvendigt ude på den jyske hede. Der var dog lige tid til et simpelt afsluttende spørgsmål. 

Troels:
Hvilken klub holder du med i DK/Europa?

Kaj:
Tåbeligt spørgsmål. Danmarks stolthed, Aab! Så rart med en klub med traditioner og ikke det fusions-pjat og rigmands-legetøj.


Med disse ord sagde jeg tak for i aften og lod Kaj tumle videre med ideer til søndagens træningskamp og den kommende tirsdags træning.