Køge – Lellinge (0-3) 0-4
0-1 Mick Rasmussen
0-2 Jesper Larsen
0-3 Marcus Belt
0-4 Patrick Glückstadt
Adv: T. Nielsen.
S. Kristoffersen – J. Olsen, M. Rasmussen, E. Sennahøj, R. Switzer – J. Larsen, D. Schøn, M. Belt, M.Egeskov – A. Voxen, T. Nielsen.
(T. Nolsøe, P. Glückstadt)
Så kom sæsonens første sejr i hus. Dette på en taktisk fantastisk kamp hvor Lellinge stort set ikke gav noget væk, og producerede godt med chancer mod et Køge hold der sidste sæson spillede serie 3. Allerede efter 5 min kunne Andreas Voxen spille Troels Nielsen helt fri, men hans skud blev taget af Køges målmand. Efter 10 min fik Lellinge hjørnespark. Daniel Schøn slog en god bold som Mick Rasmussen flot headede ind ved den ene stolpe til 0-1. Efter 20 min blev kampens bedste angreb afsluttet på smukkeste vis. Emil Sennahøj drev bolden fremad, spillede bredt til Jakob Olsen, der fandt Jesper Larsen længere fremme. Han tog et par træk ind i banen og spillede en perfekt 1-2 med Marcus Belt og sparkede første gang bolden i en blød bue over i det lange hjørne til 0-2. Efter 30 min følte Lellinge sig noget snydt, da Troels Nielsen blev spillet alene igennem med revet ned bagfra, der burde have givet straffe og rødt kort, men dommeren så ikke forseelsen, den løse bold røg hen til Morten Egeskov, men en Køge spiller kom på tværs og blokeret det ellers sikre mål. Efter 40 min blev Troels Nielsen præsenteret for et gult kort. I en sådan situation er det lækkert for Lellinge at have Andreas Voxen fremme. Med to minutter til pausen blev en bold slået frem, Andreas Voxen vristede sig fri og kom alene igennem. Uselvisk spillede han bolden på tværs til Marcus Belt, der let kunne trille Lellinge i front med 0-3. Et perfekt mål at gå til pause på.
Lellinge trak sig lidt i anden halvleg, men med dagens defensiv var der en tro på at Køge kunne prøve at spille sig igennem i flere dage uden at komme til chancer. Efter 55 min troede alle at Lellinge havde bragt sig yderligere foran da Andreas Voxen kom igennem i den ene side, og fra en spids vinkel chippede bolden over målmanden. Desværre kom en Køge spiller tilbage og sparkede bolden væk, umiddelbart langt inde i målet. Til dommerens forsvar var det umuligt at se med sikkerhed fra hans vinkel. Der gik dog kort tid inden sejren blev sikret. Andreas Voxen strøg igen igennem i den ene side, og bedst som man troede at chancen var løbet ud i sandet afdriblede han to mand på baglinien, herefter målmanden, inden Patrick Glückstadt 1 meter fra mål kunne sparke Lellinge i front med 0-4. Køge fik deres første chance efter 75 min, da et frispark røg forbi både angriber og målmand, men lige før mål kom Emil Sennahøj tilbage og reddet. Køge prøvede og prøvede men hver gang en af deres stærke driblere gik udenom en Lellinge spiller stod der bare en ny gul trøje til at overtage. Helt til sidst fik Jesper Larsen en gylden mulighed for at blive dobbelt målscorer da han blev spillet alene igennem af Morten Egeskov, men han sendte sit skud forbi mål, så det forblev ved de 4-0 til Lellinge.