Lellinge – Faxe (4-0) 5-0

Lellinge – Faxe (4-0) 5-0
1-0 Jesper Søgaard
2-0 Matias Kristensen
3-0 Matias Kristensen
4-0 Nikolai Omme (str)
5-0 Matias Kristensen

T. Pedersen – M. Malmos, E. Sennahøj, R. Jensen, M. Egeskov – M. Jørgensen, N. Omme, M. Belt, A. Vergmann – M. Kristensen – J. Søgaard.
(R. Brødsgaard, C, Gullemann)

Foran et rekord stort publikum spillede Lellinge sæsonens bedste kamp og gav en opvisning. Det var dog Faxe der fik kampens første chance på et indlæg, men vikarierende målmand Tobias Pedersen var hurtigt ude af målet og blokere skuddet. Efter 15 minutter kom Lellinge i front da Morten Egeskov slog en bold ind bag Faxes forsvar hvor Jesper Søgaard fik tilkæmpet sig bolden i Faxes felt, afdriblede forsvarsspilleren, herefter målmanden og sparkede bolden i det tomme net til 1-0. Bare to minutter senere brød Lellinge et Faxe opspil bolden kom op til Jesper Søgaard der lagde bolden af til Matias Kristensen, der sparkede første gang lidt uden for feltet og sendte bolden utageligt i kassen til 2-0. Generelt spillede Lellinge med en vilje der ikke er set tidligere denne sæson og kom først på næsten alle bolde. Efter 30 minutter viste denne vildskab at give pote. En tabt bold havnede hos Faxes målmand, men Matias Kristensen jagtede alligevel chancen og det var en god ide da målmanden sparkede bolden ind i maven på Matias Kristensen, og han kunne let trille bolden i det tomme mål til 3-0. Faxe kom frem til en stor chance efter 35 minutter men alene igennem chippede spilleren bolden forbi mål. Efter 40 minutter blev et godt angreb afsluttet med at Jesper Søgaard blev fældet i feltet. Det efterfølgende straffe scorede Nikolai Omme sikkert på til 4-0. Lellinge kunne dermed gå til pause med en solid føring.
Lellinge spillede bolden godt rundt, men helt fra chancer kunne Lellinge ikke holde Faxe fra og et par gange i løbet af anden halvleg kom de bagom Lellinges forsvar og spillede bolden skråt tilbage, men begge gange blev bolden sparket 10 meter over mål. I den anden ende var Lellinge noget tættere på. Christian Gullemann sparkede bolden på undersiden af overliggeren på et godt skud, og på returen kom Emil Sennahøj for langt under bolden og headede bolden over det tomme mål. Christian Gullemann havde et andet godt forsøg som Faxe målmand med en god redning holdt ude af målet. Efter 65 minutter driblede Jesper Søgaard sig igennem på baglinjen og spillede bolden skråt tilbage til Nikolai Omme, der sendte et skud mod mål som en Faxe spiller fik blokeret på stregen. Malte Malmos var også tæt på efter et hjørnespark da han kom foran sin oppasser men skuddet strøg lige forbi mål. Efter 75 minutter kom Lellinge fortjent yderligere foran, og dette på en sand perle. Rasmus Jensen spillede bolden op igennem midten til Matias Kristensen, der tog et træk til siden og fra 20-25 meter hamrede bolden op i det fjerne målhjørne til 5-0. Lellinge kørte sikkert sejren hjem.