Endeslev – Lellinge (0-3) 3-4

Endeslev – Lellinge (0-3) 3-4
0-1 Patrick Glückstadt
0-2 Patrick Glückstadt
0-3 Jacob Darling
1-4 Patrick Glückstadt
Udv: C. Justesen
Adv: O. Hallgren, M. Belt, A. Vergmann, LIF.

L. Nielsen – M. Rasmussen, E. Sennahøj, A. Vergmann, R. Switzer – J. Darling, M. Belt, O. Hallgren, T. Nielsen, N. Foley – P. Glückstadt.
(C. Justesen, M. Egeskov, C. Gullemann)

Så var der ellers dømt drama for alle pengene!!! Lellinge startede som lyn og torden. Allerede efter 2 min lykkedes et godt genpres af Jacob Darling og Oliver Hallgren med at Troels Nielsen kom igennem på kanten af feltet, og han sendte den ind foran hvor Patrick Glückstadt kunne sætte en inderside på til 0-1. Kort efter lignede det et straffespark da Nichlas Foley blev fældet i feltet, men fløjten forblev tavs. I den anden ende appelerede Endeslev også for straffe uden at dommeren var af samme opfattelse. Det var en kamp der bølgede frem og tilbage. Endeslev havde et par chancer på løse bolde i feltet, men begge skud blev sendt langt over mål. Efter 30 min sendte en storspillende Emil Sennahøj en lang bold op, og den lå perfekt i Patrick Glückstadts løb, der satte hovedet på og headede bolden over målmanden og ind via stolpen til 0-2. Og det blev endnu bedre efter 40 min. da Nichlas Foley slog et hjørnespark mod bagerste stolpe, og her dukkede Jacob Darling op og pandede bolden i mål til 0-3.
Anden halvleg startede skidt da Endeslev allerede i første minut sendte bolden i mål til 1-3. Et mål der gav dem tro på tingene, men Lellinge bed godt fra sig. Efter 65 min slog Lellinge en kontra der endte med at Jacob Darling slog en bold ind over, og her dukkede skarpe Patrick Glückstadt op igen igen og headede bolden i mål til 1-4. Kampen udviklede sig lidt og der kunne snildt være givet advarsler til begge sider, men efter 75 min begyndte kort spillet. Helt uforståeligt fik Oliver Hallgren gult, da han blev hevet ned af en Endeslev spiller. Minuttet efter måtte Marcus Belt gå samme vej da han kom noget for sent i en tackling. 9 mod 11 fik Lellinge problemer, specielt efter at Endeslev reducerede lige efter da et skud blev rettet af og gik ind ved den ene stolpe til 2-4. Det blev ren overlevelse, men et par vigtige blokeringer gjorde at Lellinge holdt stand længe. Efter 85 min fik også Anders Vergmann gult for et mindre frispark i banens side. 8 mod 11 gik det galt, da et frispark blev mødt midt for mål og headet ind til 3-4. De to gule kort kom tilbage på banen og tog lidt af presset. Endeslev pumpede bolde ind i feltet, men Lellinge fik clearet. I 5 minutters overtid kastede en Endeslev spiller et indkast direkte ind i baghovedet på Casper Justesen fra en meters afstand. Det endte med tumult, hvor Casper Justesen fortjent fik rødt for sin modreaktion. Dommeren havde desværre ikke set Endeslev svinestregen, og spilleren fik lov at blive på banen. Endeslev havde en chance til sidst i 9 minutters overtid med et skud lidt udefra, der strøg tæt forbi stolpen. Kort efter fløjtede dommeren endelig af, og Lellinge kunne tage hjem med alle 3 points. 

Be Sociable, Share!