Nick Haastrups Aalborg skifte falder til jorden i sidste minut

 

Jungletrommerne havde talt deres tydelige sprog – der var noget i gærde. Lellinges Nick Haastrup havde til de sidste gange træning virket lidt umotiveret og fraværende. Som spiller i LIF ved man, at intet kan holdes skjult for dagspressen, så deres udsendte rapporter gik straks i gang med at undersøge sagen til bunds.

Klokken lidt over 21.00 lykkedes det mig endelig at få fat på Nick Haastrup. Med vanlig arrogance var hans åbningssætning:

Herren er til stede”

Så var stilen ligesom lagt – jeg vidste at det her kunne godt blive et langt interview!

Troels Nielsen
Er det korrekt at du spiller fodbold i Lellinge IF?

Nick Haastrup
Svaret er ja

Troels Nielsen
Hvor længe har du gjort det?

Et trickspørgsmål for at finde ud af, om Nick overhovedet bekymrer sig om sine holdkammerater eller ej.

Nick Haastrup
Halvt år +/-

Troels Nielsen
Er du tilfreds med det?
Altså klubben, fans, rammerne osv.
(der er meget lang ventetid her….)

Den lange gav mig endnu mere grund til at tro, at Nick ikke er tilfreds i klubben. Der er jo noget galt, når det eneste mulige svar er et “Ja”.
Efter lang betænkningstid sagde Nick endelig:

Nick Haastrup
Ja – det er jo hyggebold på høj plan – er yderst imponeret over og det store fremmøde til hver hjemmekamp.

Man har jo hørt det før – sværge troskab til klubben for så at vende den ryggen… typisk. Jeg skiftede taktik og prøvede at lokke Nick i en fælde!

Troels Nielsen
Så umiddelbart er der ikke noget sommerskifte i sigte?
Eller vinterskifte for den sags skyld?

Nick Haastrup
Der har været både konkrete og ukonkrete tilbud, men ingen har kunne matche de rammer jeg forventer, som kun kan opleves i lellinge.
Så nej – Intet vinterskifte.

Denne gang virkede Nicks svar i det mindste ærligt! Umiddelbart havde jeg dog svært ved at lure, om det var en bevist provokation, at han konsekvent stavede Lellinge med lille ‘l’…

Troels Nielsen
Det er således, at der i fanklubben har været snak om frygten for at miste dig, grundet dine udtalelser i dagspressen – Hvorledes forholder du dig til dette?

Nick Haastrup
Jeg er da glad for at fansne ser på mig som så vigtig en spiller at de frygter for at miste mig, men jeg vil lægge det klart, at Nick-Emile Haastrup, er lellinge spiller i 2016.

Jeg lod den med Emilie ligge – det var bare for underligt til at jeg kunne være med!

Troels Nielsen
Det lyder alt sammen rigtig godt, men hvordan vil du forklare følgende udtalelse, som er bragt i et seriøst dansk nyhedsmedie:
“Jeg vil finde ud af, om Aalborg er noget for mig. Jeg vil gerne bo i Aalborg, og jeg er ikke i tvivl om, …. vil bringe mig et kæmpe skridt videre, siger Nick Haastrup Damgaard.”

Nick Haastrup
HAHAAHAHAHAHAHA

Og så grinede han bare????? Det tog omkring ti minutter fra han blev konfronteret til han endelig svarede….

Nick Haastrup
Jamen man kan sige at der er løbet meget vand under broen siden da, det var af personlige årsager jeg ville flytte til Aalborg, grunde som ikke længere eksisterer. Derfor er Aalborg ikke længere noget der ligger i mine fremtidsplaner.

 

Vi ved jo at det er svært at være serie-spiller i dagens Danmark. Klubberne slås om spillerene som vilde dyr og loyalitet er ikke hverdagskost. Vi vælger dog at tro på at Nick ikke skuffer os, selvom at interviewet ikke giver os klart svar på alle vores spørgsmål! Jeg håber at vi har hørt det sidste i denne sag, men man kan aldrig vide….

Be Sociable, Share!

1 thought on “Nick Haastrups Aalborg skifte falder til jorden i sidste minut

Leave a Reply

Your email address will not be published.